Collie Buddz (BM) | RUST

Collie Buddz (BM)

Natkoncert

04 november, 2017
01:00
Dørene åbner: 
23:00
Entré: 
140,- i forsalg + gebyr / 180,- i døren

Et af reggaens varmeste navne lægger igen vejen forbi Nørrebro den 4. november

Collie Buddz er født i USA, men vokset op på Bermuda og har siden barnsben været fortryllet af hjem-øens urbane musik. For en god håndfuld år siden udgav Collie Buddz sin demo "Come Around". En smittende hoftevuggende skæring, der eksploderede i Europa og toppede hitlisterne i England, før den endte i reggaens hjemland; Jamaica. Senere fik Busta Rhymes fat i sangen og gav den en kærlig remix-behandling, hvilket åbnede døren til æteren hos de urbane amerikanske radiostationer. 

I 2007 udsendte Buddz sit selvbetitlede debutalbum, som stormede ind som nummer ét på Billboard Reggae Chart, og verden begyndte for alvor at få øjnene op for den spirende reggae-stjerne. Collie Buddz producerer konstant musik og har siden debuten udgivet en lang række singler, mixtapes samt album nummer to ’Playback’. I 2014 landede singlen "Light it Up", som blandt andre fik superproducer og vice-præsident hos Sony Music, Salaam Remi (The Fugees, Usher, Fergie, og Amy Winehouse), i så godt humør, at han signede Collie Buddz på sit label Louder Than Life. Senere har han etableret sit eget pladeselskab, Harper Digital, hvor nye tracks er blevet indspillet.

Collie Buddz har turneret verden rundt og besøgt festivaler i alle verdensdele. I 2015 fejrede Rust 25 års fødselsdag og Collie Buddz var selvfølgelig inviteret til en totalt udsolgt koncert. Vi er klar til at tage mod ham igen og den 19. maj lander hans nye album, Good Life - så der er tanket op med nye tracks, når Collie Buddz vender tilbage.