Hillebrandt + BAUNS + Dingo&Fresco + S.B - Saboterer Generationen + Semih Yetkin | RUST

Hillebrandt + BAUNS + Dingo&Fresco + S.B - Saboterer Generationen + Semih Yetkin

12 April, 2017
20:00
Dørene åbner: 
20:00
Entré: 
40 KR.

HILLEBRANDT
Den nye artist Hillebrandt er en 22 årig producer, der er braget ind på den danske musikscene med melankolske, organiske og atmosfæriske produktioner på den elektroniske debut-EP, Nothing To Fear. Hillebrandt, der har produceret musik siden 15-års alderen, har stået for hele produktionen, hvor især synthesizer og klaver ligger hans hjerte nært. På EP’en introduceres lytteren for et lydunivers befolket med hip hop-inspirerede beats, organiske percussions og flydende klavertoner - krydret med længselsfulde vokalsamples i et meget detaljerigt lydbillede, hvor der både er plads til eftertænksomhed og håndtegn. Inspirationen hentes fra kunstnere som Agnes Obel over James Blake, London Grammar, Banks og sågar The Prodigy og Young Thug. Hillebrandt føler sig ikke bundet af genre og smag, og det bærer hans musik præg af, da det polerede musik er gemt væk og det ægte kommer frem.

FB Event

 

 

BAUNS
Mikkel Baunsgaard, som går under artistnavnet BAUNS, er en dansk producer og sangskriver. Som ganske ung begyndte han at lære sig selv at spille guitar og klaver, og som 15 årig startede han med at eksperimentere med elektronisk musik. Han kalder selv sin lyd for elektronisk flødepop, men eksperimenterer meget indenfor forskellige genrer lige fra future bass til trap. Gennembruddet på den elektroniske scene skete for alvor i 2016 med udgivelsen Lost Youth, som blev udgivet igennem Far East Movements pladeselskab, Brednbutter. Lost Youth fik hurtigt opmærksomhed, da den russiske superproducer ARTY spillede nummeret i det globale radioshow Together FM, og sangen har nu fået over 500.000 afspilninger i alt igennem diverse streamingtjenester. I 2017 ser det ikke ud til at den unge producer sætter farten ned, da han netop har signet med Sony og har en masse nye udgivelser i ærmet.

FB Event

 

 

 

DINGO&FRESCO
Dingo&Fresco har længe har de seneste år forsøgt at udgive en plade, men de bliver altid for fulde. Derfor er det kun de mennesker der er kommet til koncerterne som kender teksterne, men derfra kan man ikke få omkvædene ud af hovedet igen. Deres musik har født en ny genre, som de selv er alene om at være i pt, nemlig Bodega Rap. Universet er lille, alkoholmængderne er enorme og livet går ud på at være fuld og holde sin fest - ganske enkelt. De har igennem det sidste år varmet op for Twista, Pede B og det er deres anden gang de skal spille på RUST.
Sidste gang var der fuldt hus, fulde gæster og alle havde en fest! Mon ikke de topper den denne gang!? Derudover spillede de 4 dage i træk på Roskilde Festival i Camp Bodega, simpelthen fordi det hed Camp Bodega - og der skal de spille igen! Dingo&Fresco er en vodkafest du IKKE ønsker at gå glip af! Så tag din gulddame i hånden og kom op forrest og smag musikken!

FB Event

 
 
 

S.B - SABOTERER GENERATIONEN

S.B er ungt hiphop inspireret af den nye undergrunds rapscene. Gruppen består af de tre unge rappere Viktor, Ari og Sinan, som alle har en finger med i produktionen af tracks. Tre forskellige baggrunde, der mødes til voksen, velproduceret lyd. Med på projektet er Walid og Papa som lægger vokal og tilføjer endnu mere energi på de upbeat numre, der uden tvivl kan få damerne op og danse. 

FB Event 

 

 

SEMIH YETKIN
Semih Yetkin har siden sin første EP udgivelse “Skør & Gal” arbejdet med at udvikle sig selv som kunstner og har i den forbindelse udvidet og øvet sit repertoire med sang. Hans stemme er på den danske hiphop-scene i musikbranchen blevet sammenlignet med L.O.C. Dette stigma vil Semih Yetkin ikke stemples med. Semih Yetkins sangstemme kan uden tvivl ikke sammenlignes med nogen. Han har sammen med sit pladeselskab Black Label Records, hvor han er medstifter, opnået utrolige resultater for en indie-kunstner. 2017 bliver utvivlsomt endnu større.

FB Event