Distortion Club: Riff Raff (US) | RUST

Distortion Club: Riff Raff (US)

feat. DJ Afterthought

01 Juni, 2017
01:00
Dørene åbner: 
22:00
Entré: 
135,- + gebyr i forsalg / 150,- døren

Med sin kreative hiphop og trap samt flamboyante stil, er Riff Raff blevet en rapper, som er svær at kigge forbi. Se hvorfor, når manden og fænomenet rammer Rust med en natkoncert i forbindelse med Distortion Club.

Den amerikanske rapper Riff Raff er på få år blevet en internetsensation, som i den grad forstår at promovere sig selv og skabe opmærksomhed omkring sin faverige persona. Som lille dreng i Houston, Texas, var rapperen Vanilla Ice det store forbillede og med en drøm om at vælte diverse hitlister verden over, tog Riff Raff de sociale medier i egen hånd og gjorde Myspace, YouTube, Vine og WorldStarHiphop til sit andet hjem med et konstant flow af sange, freestyle-videoer og sketches. 

Året efter deltog Riff Raff i MTV realityprogrammet G's to Gents. Inden showet overhovedet nåede sendefladen lagde Riff Raff videoer op, hvor han freestylede og taggede showets navn i videoen, hvilket placerede ham øverst i søgninger på det populære realityshow. Riff Raffs promoveringsstrategi virkede og mange kendte pludselig til hans stærke personlighed og sjove citater.

I 2012 fik produceren Diplo øjnene op for Houston-rapperen og satte ham sammen med Action Bronson. Sammen lavede de tracket "Birds On A Wire", der ramte 1 million views på kort tid og blev kåret som den 27. bedste sang i 2012 af Complex Magazine. Samme år blev Riff Raff signet på Diplos pladeselskab, Mad Decent, og udsendte debutalbummet The Golden Alien.

To år efter udkom hans andet album, Neon Icon, som virkelig satte Riff Raff på folks læber. Albummet kom på Rolling Stones liste over "27 Must-Hear-Albums of 2014".  Neon Icon var beriget med features som Childish Gambino, Paul Wall, Slim Thug, Mac Miller og Mike Posner og indholdte hittet "Tip Toe Wing In My Jawwdinz".

Du kan roligt finde din Jordans og grillz frem, når Rust Natklub og Distortion Club i selskab med Riff Raff skruer varmen op til kogepunktet på den første sommeraften i 2017.

18 + Husk gyldigt billede ID

Koncerten med Riff Raff er en natkoncert, og han går derfor på kl.01.00.

Billetsalget er startet via billetto.dk

Fri entré med DISTORTION Pass