Rust Live | RUST

Rust Live

hugo jr. + Delahoia + Pinki Rings

16 December, 2017
20.30
Dørene åbner: 
20.30
Entré: 
40,- i døren

hugo jr. 
hugo jr. er en afspejling af Københavns natteliv. Det ambiente lydunivers foregår i en atmosfære hvor stemningen, forhåbentligt, sætter lytteren ind i melankolske op og nedture i samhørighed med melodier, der tager dig i hånden på en varm sommeraften og fører dig ud i en mercedes benz coupe 220, for at køre hele vejen fra indre by til Rungsted og mødes med din b4by. 

Tekstuniverset er præget af miljøet. Ikke så meget hjertenskær og knuste drømme, mest bare høj puls og kys du ikke husker. Det er glasskår, champagne, piger i undertøj, overdyngende brug af ord som baby og skat og en god portion internet. Inspirationen er hentet fra hip hop og elektronisk RnB til nutidens musik-producere som cli martinez og jóhann jóhannsson.

Du kan se mere på vores facebook event her

Delahoia 
Når du første gang møder Delahoia , står han der som en mørk og smuk italiener, lige hentet ud af det antikke romerrige. Som rapper og sangskriver inviterer han lytteren ind i et Miami Vice inspireret univers af melodisk trap, og lokker dig med på et syd-europeisk sommereventyr. Sangene er umiddelbare og sætter en scene fra første linje, som skaber en drømmende følelse af at være på strandbar på en tropisk ø, eller en Pina Colada-fyldt nat i København. Delahoia har allerede en række succesfulde singler på sit cv, for blandt andet Skinz og Gulddreng."

Du kan se mere på vores facebook event her

Pinki Rings
Pinki Rings består af den persiske sanger Sahar Pour, som er flygtet fra Iran til Danmark, og den danske musiker samt film direktør Lasse Martinussen. Lyden af Pinki Rings kan beskrives som følelsen af at blive fremmedgjort - pakket ind i melankolsk pop og elektroniske beats og ørehængende melodier. Det er historien om at leve i en verden, hvor du aldrig vil passe ind, hvor du bliver nødt til at lave dine egne regler for at overleve.

Da Sahar og Lasse i 2014 udgav deres første projekt Rosemary, skabte de opmærksomhed hos de danske musikanmeldere. 5-stjernede anmeldelser og forsiden på Politiken efterfulgte de af shows på nogle af de største spillesteder og festivaler i hele landet. Musikvideoen vandt en award til Nordic Music Video Awards og blev derudover nomineret til UKMVA.

Sahar og Lasse er nu tilbage med deres nye Pinki Rings projekt, med udgivelse af Ep’en ”Do You Understand What I Say??” med en efterfølgende fængende video af nummeret ”Guns in the Club”. På Ep’en medvirker legendariske David Lynch, komponist Angelo Badalamenti og den består i alt af fem numre.

Du kan se mere på vores facebook event her