Red Bull Music Street Party x Rust | RUST

Red Bull Music Street Party x Rust

Oh Boy! (DJ) + KING + Elias Segujja feat. Yungest + Emil Kruse + KOPS

14 juli, 2017
16:00
Entré: 
Fri Entré

Du kan godt glæde dig til, at Red Bull Music og Rust fylder Guldbergsgade med musik og sommervibes

Sommer, sol og street-party: Hvad mere kan man ønske sig? Når den danske sommer forhåbentlig nærmer sig sit klimaks midt i juli inviterer Red Bull Music og Rust til gadefest på Guldbergsgade, hvor du kan opleve en række af de mest spændende nye danske navne inden for r’n’b, hiphop og elektronisk musik.

Vi fester på gaden fra kl. 16.00 til 22 og bringer shows med Oh Boy!, der blandt andet er Noah Carters faste DJ, den attitudefulde sangerinde KING og den Kaytranada-inspirerede future bass-artist Elias Segujja, der oven i købet tager den karismatiske kvindelige rapper Yungest med. Når gaden er varmet op af sol og musik går gadefesten over til live-set af den fremadstormende 19-årige sanger KOPS, samt hiphop-kronprinsen Emil Kruse, der netop har nuppet P3’s ugens uundgåelige samt en seks-hjertet anmeldelse i Politiken for sin poetiske storby-rap.
Når gadefesten lukker og slukker kl. 22.00 rykker festen ind på Rust, hvor gæsterne fra gadefesten har fri entré - husk at få et stempel før klokken 22! 

Så pak din solcreme, kridt dine dansesko og slå vejen forbi Guldbergsgade d. 14. juli – det bliver en strålende sommerdag.

 

Red Bull Music
Red Bull Music er platformen, hvor du finder spændende artikler, videoer, foto-serier, mixes og meget mere fra de mest spændende artister lige nu – både lokalt og internationalt. Missionen er altid at give vinger til kunstnere, der har en drøm eller en vision, som de vil vise verdenen.  Det kan både ske gennem vores talentplatform Red Bull Sound Select, det årlige Red Bull Music Academy, hvor unge talenter får skærpet deres skills gennem samarbejde med musikalske legender, eller gennem Red Bull Musics platforme, hvor unge, spændende acts bliver dækket kontinuerligt.