Drøm I Farver + Solhverv + Boys From Heaven | RUST

Drøm I Farver + Solhverv + Boys From Heaven

19 maj, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40,- i døren

DRØM I FARVER
Drøm I Farver inviterer dagdrømmere på en dansevenlig rejse gennem et nyt lydunivers af blandede farver, krydderier og personlige fortællinger. Bandet består af fire unge musikere fra København med vidt forskellige musikalske baggrunde og tilgange til musikken, men med en fælles spilleglæde der smitter. Musikken spænder fra moderne pop til World og indeholder elementer fra såvel neo-soul som disco. Den store bredde i musikken og den billedeskabende lyrik gør, at musikken kan opleves på mange forskellige måder. Så tag danseskoene på og nap en svingom, eller læn dig tilbage, luk øjnene og drøm. 

FB Event 

 

SOLHVERV
Solhverv er en purung kvintet fra Københavns indre gader. Foran en hvirvlende og energisk instrumental storm, står forsanger Oskar Bybergs melodier klart og ærligt. Han har fra sine tidligere dage tillegnet sig erfaring og lyd fra kirkesang og når stemmen danser op til de bølgende synthesizers og drømmende guitarriffs opstår Solhvervs særlige magi, det rene i det grimme. ”Kvintetten beviser, netop i kraft af et særegent sammenspil imellem guitarer, bas og trommer, sat op imod forsangerens skæve Morrissey-lignende croonerstemme, sig selv som værende en yderst sammentømret enhed” skrev Gaffa om bandet, da de spillede support for Tårn og kvittererede med 5 ud af 6 stjerner.

FB Event 

 

 

BOYS FROM HEAVEN
Boys From Heaven er et syvmands melodisk rockband fra København. Dybt inspireret fra 80'ernes rockscene, vil der ikke være sparet på kor-arrangementer, cheesy hooks, Huey-Lewis-Saxofonen og alt hvad der ellers hører til. Med et stort lydunivers og ørehængende melodier, trækkes fokus væk fra din smartphone og sender den direkte mod scenen. Der loves masser af energi og en oplevelse du ikke vil være foruden!

FB Event