Rust Live | RUST

Rust Live

Sugarland Express + Manus Jabs + Chiviji

25 August, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40,- i døren

SUGARLAND EXPRESS
Sugarland Express er en fusion af mange ting. Kvintetten tager udgangspunkt i soul'ens til tider støvede afkroge, mens sangskrivningen kan være dyster og optimistisk på en og samme tid. Stilmæssigt kan det lyde som et punkteret bluesband, men orkestrets sande farver vises også i de mere komplekse kompositioner.
Til sidst føler de sig nok mest som et popband med en svær kærlighed for den helt gamle R'n'B.

FB Event

 

MANUS JABS
Stående som et excentrisk, men dansende spørgsmålstegn, er Manus Jabs et virvar af udtryk, som ikke nødvendigvis er ligetil at definere. Startende som et svensk-inspireret jazzband i et træhus i udkanten af Umeå, fandt bandet hurtigt ud af, at der ikke er meget inspiration i sne og grantræer, så de fandt sig en trommeslager og begyndte, at skrive aparte dansemusik. Herefter gik det hurtigt ned ad bakke og de røg ud i en mindre identitetskrise, men nu er de endelig stærkt tilbage med et sæt af afrobeatpræget indierock. Med rødderne solidt plantet i den organiske lyd er der intet mindre end 100% chance for, at få en på opleveren og høre noget musik med kant.

FB Event

 

CHIVIJI
Jazzede ballader med kant er de ord, der bedst kan bruges til at beskrive bandet Chiviji. Trioen skaber sammen en melankolsk nattestemning, som udfoldes i et musikalsk univers proppet med skæve rytmer, poppede melodier og jazzede klange. Chiviji tager udgangspunkt i sange skrevet af pianist og forsanger Helene Høier, hvor teksterne beskriver verden og menneskerne i den, som oplevet gennem unge øjne. Trommer og bas skaber et solidt groove under klaveret, som ellers bærer præg af en baggrund inden for klassisk musik. Dette samarbejde gør, at Chiviji ikke lyder som nogle andre.

FB Event