Shivu + Elijah Okello + Josa Barck | RUST

Shivu + Elijah Okello + Josa Barck

06 maj, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40,- i døren

SHIVU
Shivu laver blød soul med elektronisk kant. I grænselandet mellem varme og kulde, isner lydbilledet til for at smelte igen, mens fintfølende tekster beretter om nyfunden frihed og stilfærdig forelskelse. Projektet bunder i ønsket om at skabe noget ærligt og særligt sammen med sine venner. Shivus musik berører flere facetter af den tyveårige tilværelse og er tiltænkt soundtrack til lidt af hvert. Bandet vil gerne med ud på de ensomme cykelstier, med ind på det rodede pigeværelse og så vil de gerne skabe en fest.

FB Event

 
ELIJAH OKELLO

Elijah Okello er en kunstner, som får gang i smilebåndet og de bløde dansemoves. Musikken er smooth, fjollet og alternativ R&B. Inspirationen er taget lige fra Anderson. Paak, Frank Ocean til D'anglo og Drake. Melodierne er funky, nonchalant, men bestemt også rytmisk og dansabelt. Elijah Okello giver det hele et farverigt og eksperimenterende twist.

FB Event

 

JOSA BARCK
Danske Josa Barck er et anagram for multi-musiker og producer Jacob Rask, der skaber et sup-pop univers, der bedst kan beskrives som en Tim Burton filmatisering af et Salvador Dali maleri med Teletubbies og Rage Against The Machine på rollelisten. Josa Barck skriver, indspiller og producerer selv alle sange, ligesom han spiller størstedelen af instrumenterne på sine numre. Således beskrev P6 Beat førstesinglen ʻSaluteʼ fra Josa Barcks kommende plade: “Du kender bands som Animal Collective og Flaming Lips, fuld af farver, fuld knald på, små mærkelig synthesizer soloer, en fed melodi, båret af masser karisma derudaf, og sindsygt abrupt og opklippet i lydbilledet - Det er jo lidt en afart af popmusik, men så er det alligevel bare så sprælsk at man godt kan blive helt rundtosset” 
Josa Barcks kommende album udkommer sommeren 2017, og er endnu en manifestation af den hard-core optimisme og full-on kærlighed til livet der gennemsyrer det farverige univers.

FB Event