Rust Live | RUST

Rust Live

Dum Slæng + Neo Lima + Fravær

21 April, 2018
20.30
Dørene åbner: 
20.30
Entré: 
60,- i døren
Dum Slæng

Dum Slæng er en pop-trio, bestående af Yung Stig og Lil Wack på vokal og Roefar på vokal og produktion. Gruppens musik tager udgangspunkt i det bedste og det værste de ved - piger. 
Med brug af sukkersøde beats, underholdende lyrik og god energi hylder Dum Slæng ungdomslivet og alt hvad det indebærer - også det der kradser. 

I Roefars produktioner finder han inspiration fra 80'erne, Børnenes MGP og nutidens rapmusik. 
Sammen med Lil Wacks magiske tekster og Yung Stigs smukke og knasende vokal leverer de 3 drenge moderne dansemusik til den danske ungdom.

 

 

Neo Lima

Neo Lima er et frisk skud på den danske musikstamme med hans fortolkning af genrene hip hop og pop. Han har produceret og skrevet musik for andre kunstnere siden 2008, men er nu klar som solist.
I hans musikalske univers finder man svævende synth-lyde, tunge elektroniske trommer og fængende omkvæd. Neo Lima’s musik har en opløftende vibe blandet med en bagvedliggende melankoli.
 

Fravær
Med kombinationen af støvede beats og upolerede og nærværende popmelodier skaber Fravær legende og catchy elektropop. 18-årige Gustav Müller og Nikolaj Pellegrini på 17 mødte hinanden på Ollerup Efterskole og begyndte her at spille musik sammen.

“Når nogen sætter ord på deres drengedrøm på en måde, så du både trækker på smilebåndet og bopper hovedet i indforståede nik, er der noget ekstra befriende over det. Og det er præcis det duoen Fravær gør.” - Dr.dk/kultur