Rust Live | RUST

Rust Live

ABEL + UGLE + HVEM

19 maj, 2018
20.30
Dørene åbner: 
20.30
Entré: 
60,- i døren
ABEL
ABEL ligger dit hoved på blokken og med sin autoritære levering og mørke stemme lader han øksen falde. Den kontante lyrik og det arrogante flow, tillader ikke nogen tvivl, når det gælder hvem, der har overhånden. Den kompromisløse lyd og reflekterende tekst, skaber en pondus, som du ikke kan undgå at blive ramt af. Musikken ligger og svæver i en lad stil, der bukker lytterne velvilligt forover og lader lyrikken gøre resten.

 

 

UGLE
UGLE er et enmandsprojekt fra den vind-fulde vestkyst i Norge. Han tog ud på sit livs rejse for at finde sig selv og sin egen lyd for 3 år siden, hans rejse tog ham til Berlin, hvor han forelskede sig i elektronisk musik og dens mangfoldighed, og senere til Danmark, hvor han fandt sig selv og sin egen stil. Med inspiration fra naturen han er vokset op i, og Berlins undergrundskultur spiller UGLE en form for eksperimentel og grænsesøgende melankolsk Elektronika med elementer fra Trip Hop og Ambient.
 

 

HVEM
HVEM er en dynamisk dansksproget duo der inviterer til store følelser i et skrøbeligt pop-elektronisk rum. Emilie Kastrup og Jeppe Vincent Kjær mødte hinanden på den Rytmiske Højskole, hvor de begge studerede sangskrivning og produktion. Her fandt de samklang i en medrivende minimalisme af skramlet percussion, svævende synth og ridsede følelser. Emilies kraftige stemme smelter naturligt sammen med Jeppes fintfølende produktion, og sammen skaber de et lydunivers der for alvor sætter sig i kroppen.