Rust Live | RUST

Rust Live

Kris Ivy + Yör & U + KIN

16 november, 2018
20.00
Dørene åbner: 
20.00
Entré: 
60 kr.

Kris Ivy

 

Kris Ivy, med det borgerlige navn Ivana Ferc, har tidligere haft en spirrende pop-karriere i sit hjemland Rumænien under sit eget navn. Nu bosiddende i København, er hun nu klar til at debutere med Kris Ivy. Kris Ivy er pop med kant og en international lyd, i stil med nogle af nutidens mest populære navne som Dua Lisa, Astrid S og Zara Larson. Med Kris Ivy kan man forvente en helstøbt pop-oplevelse med den dybt karismatiske sangerinde i front der er garant for en selvsikker performance

 

Yör & U

 

En nat havde Marie en drøm om et band, der spillede rå og viljefaste sange sunget med en hudløs ærlighed. Bandet hed Yör & U og da Marie vågnede, besluttede hun sig for at genskabe drømmens lyd.

I dag er Yör & U en symbiose af fire mennesker og kunstneriske personligheder. Musikken tager afsæt i Maries unikke dansksprogede tekstunivers og bandets tilgang til struktur og tekstur med både organiske og elektroniske virkemidler.

 

 

KIN

 

Det nyudklækkede danske soloprojekt KIN tager rødder i den alternative pop og fanger dig i en musikalsk trance. Ved hjælp af skiftevis bløde rytmer til distortede trommesamples og basgange, i en kombination af legende guitar og agressive synthflader, skaber KIN det lydunivers som den 23 årige artist Tristan Kuhn, har savnet på den danske pop-scene. Den unge københavnske artists musikalske rejse startede mange år tilbage ved familiens klaver, i dag er musikken blevet en del af ham selv og måden han udtrykker sig på. For Tristan er KIN's sange det som aldrig blev sagt.