Koncert | RUST

Koncert

Simon Holger + Rip Current + Hauhii

22 februar, 2019
20.00
Dørene åbner: 
20.00
Entré: 
60 kr.

Simon Holger

Simon Holgers musik har sine rødder i musikgenrer, som 60’ernes melodiske pop og Motown. Simons musik tager udgangspunkt i fængende melodier, som går hånd i hånd med en lyrik der prøver at tage fat i livet mere trivielle sider, som vi alle kender. Med en fod i den melodiske pop og en anden i den rytmedrevne soulmusik fra samme era, fanger Simon denne ånd og gør den aktuel på dagens musikscene.

 

Rip Current

Jacob, Magnus, Bertram og Casper danner rammerne for surf rock bandet Rip Current. De har alle baggrund fra Aurehøj Gymnasium, hvor de i slutningen af 2017 dannede gruppen. Rip Currents musik har de fængende guitarriffs i fokus, som er omringet af forskellige rockinstrumenter og abstrakte, men dybe og medrivende tekster. Rip Current leger samtidig også med andre undergenrer inden for rock, hvilket er med til at give dem en unik, men samtidig velkendt lyd.

Hauhii

Hauhii er et dansk band bestående af de to odenseanske søstre Frida og Sirid. Numrene er især kendetegnede af deres sfæriske og velklingende flerstemmige vokaler, der svæver på en minimalistisk instrumental bund bestående af guitar, bas samt trommer, der tilfører et rocket element til den ellers drømmeagtige musik. Lyrikken tager udgangspunkt i det nære, og rummer stærke følelser og personlige historier; både om livet og om Frida og Sirids søsterforhold og spænder over et bredt følelsesmæssigt spektrum. Den musikalske inspiration fra The Raveonettes og First Aid Kit er til stede i numrene, men Hauhii er stadig helt deres egne.