Koncert | RUST

Koncert

EFTER (EP Release Party) + Springer + MELOH

24 maj, 2019
20.00
Dørene åbner: 
20.00
Entré: 
60 kr. i døren

EFTER

Bag navnet EFTER står den 21-årige sanger og producer Lukas Seidler. EFTER lyder ikke som noget andet derude. Melodier, der fusionerer showtunes og blues med pop og soul, leveres med Seidlers ekspressive vokal over nysgerrige arrangementer, bygget op af samples af live-jazz, hårdtslående synths og autotune-kor. Hans musikalske univers er skævt og retro-futuristisk, som var det blevet til på en parallel tidslinje. De stemningsfulde tekster spænder over alt fra en protestsangs store perspektiv til den intimitet, der kan være i at holde hånden over en anden. Med hjælp fra tre andre musikere, en sang i ugens kanon, og udgivelsen af EP'en "Goodwill" samme dato som denne aften, lægges der op til et brag af en debutkoncert!

Springer

Springer er et soloprojekt, som skal sprænge rammerne for dansk pop. Bag Springer står Jakob Emil Lamdahl, som i sine tidligere bands (Gäy, Værket, Marching Church) også har eksperimenteret med form og genrer. Værket har blandt andet modtaget forskellige anmeldelser, hvor de er blevet rost for at tænke nyt og bruge og blande diverse elementer. Springer er en højenergisk og karismatisk frontfigur, og vi lover, at I ikke bliver skuffede. 

 

 

MELOH

MELOH er et nyt navn på den danske alternative popscene, hvis musik tager udgangspunkt i en fælles kærlighed for synthesizers, samples, vibede beats og fængende melodier. Trioen, der består af Amanda Pedersen, Mathias Jensen og Kristian Vang, har bl.a. gjort sig bemærket på Distortion og Carpark Festival, hvor Vink KBH skrev ”Der er en vis tyngde og dybde, som giver det en substans der er atypisk for upcoming artister”. MELOH har endnu ikke haft deres debut-udgivelse, men demoen “Gold” er allerede blevet spottet i Soundclouds dyb af P3.