Rust Live | RUST

Rust Live

Vakle + Jung + Veneda Terry

21 oktober, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40,- i døren

VAKLE
Den danske soul og r’n’b-producer Vakle har fået træning fra flere af Europas bedste skoler og undervisere i henholdsvis Danmark, London og Amsterdam gennem de sidste 5 år, og er nu klar til at bruge sit potentiale som en af de helt store kvindelige, elektroniske producere. Med sin sidste single 'BOY' har Vakle vakt enorm interesse fra både dansk og specielt international presse, og det næste år kommer til at byde på flere spændende projekter fra hendes side.

Til solokoncerten på RUST kommer man til at møde det nye univers, der vil udfolde sig for resten af verden over det næste stykke tid. Det er tid til at afprøve nogle af de forskellige uudgivede numre og du er inviteret.

FB Event

 

JUNG
Jung er et nyt bud på, hvordan et indiepop-univers skal lyde på dansk. Bag Jung gemmer der sig først og fremmest den 25-årige forsanger og sangskriver Jonas Jung. Selvom han har spillet musik det meste af sit liv, er det først efter at han endegyldigt har overgivet sig fuldendt til det danske sprog, at han har udgivet sin egen musik via officielle kanaler.  
Fra ét indadvendt udgangspunkt der tog sin form omkring en akustisk guitar, er Jung siden sin debut-ep, Ud AF Systemet gået fra at være et soloprojekt til i august for første gang at stå på scenen som et fuldbyrdet band, hvor man strækker sig fra den storladne pop-ballade til den ultra-stramme minimalisme og tilbage. 

Sigurd Boesens eminente guitarspil og millimeterpræcise elektroniske produktioner tilføjer et spritnyt lag til Jungs musik, imens Michael Hovmands evner til at samle den nye lyd med sin kølige, rolige tilgang til guitaren og klaveret. Koncerten bliver også Jungs sidste i København i 2017.

FB Event

 

VENEDA TERRY
Veneda Terry er et musikunivers, som er ambient, roligt og ærligt. Dunkle artsy vibes med ærlige tekster. Mørk r'n'b hvor vokal & lyd smelter sammen. Taktil lyd der får dit hjerte til at gløde. Et håbløst romantisk univers med tekster du til tider kan skære dig på.

FB Event