Rust Live | RUST

Rust Live

Do Nothing Club + Karenina + YOUDAS

15 December, 2017
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40,- i døren

DO NOTHING CLUB
Do Nothing Club er rendyrket slacker rock og det perfekte soundtrack til de tømmermændsramte søndage, hvor man læner sig tilbage og tager sig tid til at tænke over livet og ungdommen. Med fokus på den gode melodi laver de doven indierock, fyldt med rumklangsindsvøbte guitarriffs og groovende basgange, som leder tankerne til internationale kunstnere som Kurt Vile og Mac DeMarco. Med tilbagelænet charme spiller de fire drenge koncerter med høj energi og nærvær.

FB Event

 

KARENINA
Karenina er i øjeblikket ved at indspille sin debut-EP, der forventes at udkomme i foråret 2018. Karenina har tidligere varmet op for Kellermensch, Katinka og Annika Aakjær, men har også spillet til Made in Esbjerg 2016 og som hovednavn på Konfus i Esbjerg under sit tidligere navn ÆTER.
Karenina forener det organiske med det beskidte og Lo-Fi elektroniske, mens hun ubesværet strør velovervejet, dansksproget lyrik henover. Musikken balancerer sig både tematisk og klangmæssigt mellem to modpoler: det euforiske og det melankolske. Kareninas helt rene og udtryksfulde vokal stiller sig i kontrast til de rå toner, den omgives af. Klangene er stemnings-skaberen, der nænsomt omslutter lytteren i følelser og lyrik. Netop følelserne er centrale i Kareninas musik, hvor man hurtigt mærker ordene helt tæt på. Navnet Karenina er lånt fra Tolstojs litterære univers, hvor Anna Karenina kæmper for et helhjertet liv fyldt med passion og autonomi. De samme temaer går igen hos den danske Karenina, som udtaler: »Jeg synes, det er så vigtigt at vise, hvem man er – også når man ikke lige helt ved, hvem det er. Man har så uendeligt mange facetter og virkeligheder, og der er noget vigtigt i dem alle. Der eksisterer ikke kun den polerede, kontrollerede overflade, og det er netop dét, jeg forsøger at vise med Karenina«. I Kareninas univers er ingen følelse hverken for kompliceret eller for banal til at blive vist frem. Det handler om at være helhjertet og nærværende; at have mod til at vise alt, hvad man er.

FB Event

 

YOUDAS
YOUDAS er leg med lyrikken i et fængende urbant lydunivers. Det er simple og gennemtrængende melodier på en bund af elektronisk pop og R&B tilsat lige dele melankoli og poetisk charme. Det er musik for de tænksomme såvel som dem, der mest af alt vil have et beat de kan rokke med til, måske endda et omkvæd der kan synges med på. Det er danske tekster og bløde vokaler, som diskret masserer dine øregange og inviterer sig selv indenfor. 

FB Event